Paella og is...når også maden bliver et festligt indslag!

Lidt om paella og is

Ideen med at lave paella blev født i 2008. Min kone og jeg skulle giftes. Vi havde hyret havnens fiskehus til at komme og traktere med alt godt fra havet. Hvad var så mere naturligt end at anskaffe nogle paellapander så vi kunne lave en god paella ved siden af. Isen havde jeg allerede produceret i mange år og så var der derefter ikke langt til et nyt madprojekt. Vi har siden den dag i august 2008 været ude at lave paella til rigtig mange arrangementer, konfirmationer, fødselsdage, festival m.m. Forskellige fester og setup, dog med et til fælles: Vi elsker at være en del af festen, forstået på denne måde at vi gerne vil stå med de store paellapander der hvor gæsterne er. Når først gasbluserne er tændt varer det ikke længe før en herlig duft af paprika, kylling, skalddyr hvidløg og ris breder i forsamlingen. Paellaen serverer vi fra de store pander. Derudover anretter vi ekstra pander og fade med kyllingestykker, blåmuslinger, 2 slags salat og brød. Til sidst og ikke mindst: når alle har fået hvad de kan spise åbner vi den medbragte isvogn, hvorfra vi serverer is som jeg selv producerer under navnet De Fire Istider. Isen serveres i bæger eller vaffel. Velbekomme!

Send mig et besked så kontakter jeg dig snarest.